Øjensygdomme
Medfødte øjensygdomme
Medfødte øjensygdomme
Nedenfor følger en kort beskrivelse af de medfødte øjensygdomme, der findes på ECVO attesten. Der fremgår ikke om øjensygdommene er arvelige eller ikke.
Persisterende Pupilmembran (PPM):
I fosterstadiet og i dagene efter fødslen, er pupillen dækket af hinde med et fint netværk af blodkar, der normalt forsvinder kort tid efter at hunden har åbnet øjnene. Ved PPM forsvinder hinden ikke fuldstændigt og der kan være trådformede rester tilbage. Resterne kan være placeret forskellige steder i øjet, og det kan angives på ECVO attesten. Små forandringer har ingen betydning for hunden, mens store forandringer kan påvirke synet. PPM betragtes som arvelig i racer som basenji, chow choc og petit basset griffon vendeen.
PHTVL/PHPV:
Forkortelsen står for Persisterende Hyperplastisk Tunica Vasculosa Lentis / Persisterende Hyperplastisk Primær Vitreus. Tilstand skyldes at de blodkar, som omslutter linsen, mens øjet udvikles ikke tilbagedannes normalt efter at hunden er født. Forandringerne inddeles i graderne 1-6 alt efter hvor alvorlige de er. Små forandringer påvirker ikke synet, mens store forandringer fører til at hunden får reduceret syn eller bliver blind. Tilstanden betragtes som arvelig hos bl.a. dobermann og staffordshire bull terrier
Katarakt (medfødt):
Betegnes også ”grå stær” som kommer af det tyske ordet ”starr” (= stiv). Katarakt defineres som enhver uklarhed i linsen, uanset årsag. Katarakter kan være medfødte eller de kan udvikles senere i hundens liv. Medfødt katarakt ses oftest hvis der foreligger misdannelser i øjet, først og fremmest hvis øjet er mindre end normalt (mikroftalmi).
Retinal Dysplasi (RD):
Retinal dysplasi er en medfødt misdannelse af cellelagene i nethinden. Forandringerne kan variere fra nogle små misdannede områder uden betydning for hundens syn, til store misdannelser hvor hele nethinden er fejludviklet og hunden er født blind. Afhængigt af udbredelse af forandringene i nethinden deles retinal dysplasi ind i (multi) fokal RD , geografisk RD hvor større områder i nethinden er misdannet og total RD hvor nethinden ikke sidder ordentligt fast men flyder rundt i den bagerste del af et blindt øje.
Hypoplasi af Nervus opticus/Mikropapil:
Hypoplasi betyder mangelfuld udvikling og Nervus opticus er det latinske navn på synsnerven som går fra øjet til hjernen. Synsindtrykkene opfanges af nethinden og går via tynde nervetråde på nethindeoverfladen til synspapillen hvor de samles og danner synsnerven. Synsnerven kan være misdannet, tynd og med for få nervetråde. Afhængigt af hvor alvorlig misdannelsen er, kan hunden have nedsat syn eller være helt blind på det syge øje. Hvis misdannelsen kun omfatter synsnerven i det ene øje, kan det være svært at opdage at hunden ser dårlig.
Collie Eye Anomaly (CEA):
Navnet på denne øjenlidelse er misvisende, fordi den også findes hos andre racer. Graden af øjenforandringer varierer fra små defekter uden betydning for hunden, til store defekter med total blindhed på det ene eller begge øjne. På øjenattesten inddeles CEA i CRD (Chorio Retinal Dysplasi), colobom og komplikationer (f.eks. nethindeløsning eller blødning). Diagnosen stilles bedst ved en hvalpeundersøgelse i 7-10 ugers alderen. Sygdommen nedarves gennem et samspil af flere gener. Der findes en gentest for CEA, men den tester kun for den mildeste form af sygdommen (CRD) og ikke for colobom i synsnerven.
Ligamentum Pectinatum Abnormalitet:
Misdannelse i det bånd (pektinatligamentet) som spænder over afløbsvinklen for væske fra øjet (kammervinklen). Forandringene diagnosticeres ved hjælp af gonioskopi. Misdannelser i kammervinklen hænger sammen med udvikling af glaukom (”grøn stær”) hos flere hunderacer, men det er desværre ikke så enkelt, at man alene ud fra at se på vinklen kan afgøre om en hund vil få glaukom, eller vil kunne give afkom med glaukom. Glaukom er karakteriseret ved en stigning i trykket inden i øjet.
Erhvervede øjensygdomme
Erhvervede øjensygdomme
Nedenfor følger en kort beskrivelse af de erhvervede øjensygdomme, der fremgår af ECVO attesten.
Entropion/Trichiasis
Ved entropion ruller øjenlågskanten indad. Hårene på øjenlåget kan derved komme til at berøre øjets hornhinden (Trichiasis). Tilstanden er smertefuld og ofte ser man øget tåreflåd samt at hunden holder øjet delvis lukket. Udover smerte kan entropion også føre til at der udvikles sår på hornhinden. Som regel er det det nedre øjenlåg som er problematisk, men man kan også se at det øverste øjenlåg ruller indad. Hos nogle racer er det den yderste del af øjenlæåget der ruller indad (labrador, golden retriever, choc chow shar pei m.fl.) mens det hos andre racer er den inderste del (pekingeser, lhasa apso, mops, shih tzu).
Ektropion/Makroblepharon
Ved ektropion ruller øjenlågskanten udad og makrobleopharon betyder at øjenlågene er for lange. Hvis øjenlågene ruller udad udsættes øjenslimhinderne for vejr og vind og bliver kronisk røde og irriterede. Tilstanden ses f.eks. hos racer som sankt bernhardshund, blodhund og basset hound.
Distichiasis/Ektopiske cilier:
Ved distichiasis vokser der hår ud gennem talgkirtlernes åbninger langs øjenlågsranden. Her skal der normalt ikke være nogen hår. Der kan være tale om et enkelt – eller mange hår, og de kan være af varierende tykkelse og stivhed. Et ektopisk cilie kommer også fra bunden af en talgkirtel, men her vokser håret indad og kommer ud på indersiden af øjenlåget. Begge kan gøre skader på hornhinden.
Cornea Dystrofi:
Corneadystrofi inddeles efter hvor i hornhinden (cornea) problemet sidder. Den mest almindelige form skyldes en lokal ”stofskifteforstyrrelse”, som giver pletter af kolesterol på hornhinden (dette har ikke noget at gøre med kolesterolindholdet i blodet). En anden type corneadystrofi omfatter skader i det inderste lag af hornhinden som bliver uklar.
Kataract, ikke medfødt:
Katarakt klassificeres ofte efter hvor i linsen uklarheden er placeret og det bliver derfor angivet på ECVO attesten:
Kortikal: Katarakten er placeret i linsens yderste lag (”barken” der kaldes cortex på latin)
Post. Pol: Forkortelsen står for Posterior Pol hvilket er betegnelsen for den bagerste centrale del af linsen. Denne placering er hyppig hos f.eks. labrador.
Ant. sut.l.: Forkortelsen står for ”Anterior Suture Lines” som er en betegnelse for linsens forreste ”vækstlinier”. Linsefibrene danner fortil i den centrale del af linsen et Y-formet mønster og i den bageste centrale del et mønster med form som et omvendt Y. Katarakter beliggende i disse områder benævnes ”katarakt i forreste eller bageste suturlinie” eller ”Y-sømskatarakt”. Der er en stavefejl på den elektroniske ECVO attest, så der i stedet for ”sut” står ”suf”.
Punctata: Betyder at der ses punktformede uklarheder i linsen
Nukleus: Katarakten er placeret i midten af linsen – i det, der kaldes kernen
Kataraktforandringer bliver som udgangspunkt betragtet som arvelige, dog med visse undtagelser. Katarakt bliver er ikke arveligt, hvis det kommer afaf skader på øjet eller anden sygdom. Katarakt hos gamle hunde, såkalt senil katarakt, vurderes ikke som arvelig. For enkelte racer er det muligt at DNA teste for kataract.
Linseluksation, primær:
Linseluksation betegner en forskydning af linsen fra dens opprindelige placering i øjet. Ved total luksation kan linsen enten forskydes fremad og blive liggende foran iris, bagud, eller blive siddende fast i pupilåbningen. Primær linseluksation skyldes antageligt bristninger i de tynde fibre som holder linsen på plads i øjet. Primær linseluksation opfattes som arvelig fordi det er en medfødt defekt som gør at fibrene gradvist svækkes og til slut brister. For nogen racer er det muligt at DNA teste for primær linseluksation.
Retinal degeneration, PRA:
Progressiv retinal atrofi (PRA) er betegnelsen for en gruppe sygdomme som angriber synscellerne i øjets nethinde. I nethinden er der to typer af synsceller; stavceller som er virksomme under dårlige lysbetingelser, og tapceller som er virksomme i dagslys og som desuden har ansvar for farvesyn. Forandringene ved PRA kan skyldes at synscellerne er fejludviklede fra starten og aldrig har fungeret normalt. I de fleste tilfælde er det dog sådan at synscellerne starter med at være normalt udviklet. Først når hunden har en vis alder, begynder en fremadskridende ødelæggelse af synscellerne. Det er oftest stavcellerne der ødelægges først, og derfor er natteblindhed et af de første symptomer på PRA. Gradvist vil også tapcellerne ødelægges, dagsynet forsvinder og hunden bliver blind. Begge øjne angribes samtidig og i samme grad. Sygdommen udvikles gradvist og er ikke smertefuld. Der kan gå fra et til flere år fra man mærker de første symptomer på nedsat mørkesyn og til hunden er helt blind. Som følge af PRA udvikler mange hunde grå stær (katarakt) i linsen. Det er efterhånden muligt at DNA teste en del racer for PRA.