Parring
Når man som tæveejer er sikker på ens tæve viser de rigtige tegn på at hun er klar til parring, anbefaler jeg at man parrer 1 x i døgnet mindst 2-3 dage, hvis selvfølgelig tæven er villig til at lade hanhunden bestige hende.
Mange tror det er hanhunden som bestemmer hvor mange hvalpe der kommer, men lad os lige slå det fast en gang for alle….
DET ER TÆVEN SOM BESTEMMER ANTAL, DA DET ER HENDE DER LØSNER ÆGGENE!
Så er man sikker på ægløsnings tidspunkt og er hanhundens sæd i orden, så vil der komme hvalpe. Er man i tvivl om sædkvaliteten, kan mange dyrlæger teste dette, ellers er cani cold professionel klinik til for det formål. Det gælder også hvis man er i tvivl om ægløsnings tidspunkt. Dyrlægen kan ved en blodprøve, måle hvor langt i cyklus hun er. Ellers kan de igen hjælpe på Cani cold.
Endelig står man med to villige hunde, og man er sikker på ægløsningstidspunkt, men de bare ikke kan finde ud af det, er der jo mulighed for insiminering, det gør nogle dyrlæger sikkert, men ellers er det også her Cani cold man kontakter. De er professionelle, og arbejder med det hver dag, den vej ville jeg vælge for et sikkert resultat.
Er man som de fleste gange heldigvis, så heldige at alt bare går som det skal og hannen hopper på tæven og de hænger sammen, er det ULTRA- vigtigt at man ikke lader dem alene. Man skal være der hele tiden og evt. støtte både tæven og hannen. Begge hunde kan komme til skade, hvis den ene forskrækkes og forsøger at stikke af. Hanhunden har feks. en lille knogle i penis, som kan brække. Den kan vokse sammen igen, men ud over det tager lang tid, er det ikke sikkert han nogensinde vil komme til at parre igen. Så ALTID, bliv ved dem imens de hænger sammen. De hænger sammen alt mellem 3-5 minutter til 1 ½ time.. Det jeg oftest oplever er mellem 10-30 minutter..
På billedet ses en parring, når hannen har fået udløsning, hjælper man lige hans ene bagben forsigtigt over tævens ryg, de står nu ende mod ende.