Fodertilskud
Der er nok lige så mange meninger om hvad fodertilskud der er bedst til hunde, som der er hundeejere, men jeg vil skrive her hvad jeg bruger og hvorfor.
Olier, Vitaminer, mælkesyrebakrerier og andet for at sikre den bedste trivsel, hele livet.
OLIER:
Tilskud i hverdagen, gives Iceland Cod oil (torskeolie) eller EFA-Prescription over deres mad. Jeg synes en kombination af disse to olier, giver den bedste pelsstruktur og glans. Deres pels synes tættere, og jeg synes deres pigment virker betydeligt kraftigere efter jeg er gået over på at bruge disse to olier på skift. Før brugte jeg Hokamix-olie eller velcote, endda økologisk koldpresset hørfrøolie, og flere andre har jeg prøvet gennem de sidste mange år. Kunsten har også været synes jeg at finde olier som ikke farver pelsen. Jeg ved at der er sket meget på det område indenfor de sidste par år, og der i ICELAND- serien er en lakseolie som ikke skulle farve. Men mine to cavaliere får løbeøjne af laks i foder, og det var også derfor jeg for over 3 år siden fandt frem til ACANA som det eneste foder dengang, som ikke indeholdte Lakseolie eller laks i det hele taget. En af grundende til jeg valgte at bruge Iceland Cod Oil, er at det er i super kvalitet, faktisk skriver de det er kvalitet til human-brug, og så er den lugtfri modsat den gamle torskelevertran, som de fleste har traumer omkring (hehe).
Iceland Cod oil købes mange steder på nettet, suft rundt, det fåes fra omkring 100kr for 500ml og opad. Jeg har selv lige købt 1000ml hjem, da det var billigere.
Efa- prescription købes også fortrinsvis på nettet, flere dyrlæger forhandler den også, men der er den typisk 10-20kr dyrere. Der er 100ml i en flaske, hvilket er nok til ca 400 pump. Så man skal ikke afskrækkes af prisen, omkring de 239kr/100ml.. Den rækker faktisk ok langt. Meeeen jeg bruger 2 pump pr. coton og 3 pump pr. cavalier. Så det løber op.. Der holder Torskeolien betydelig længere.
GOD MAVE!
Jeg tror ikke jeg er den eneste der oplever at en hund ind imellem får tynd mave, eller bare lind afføring. Det er både ubehageligt for hunden, men heller ikke sjovt for os med en hvid hund med pruttestriber i nummeren (for at sige det pænt). Derfor har jeg altid disse 3 medikamenter hjemme. Alle 3 fuldstændig naturlige, og ikke nogen lægelige medikamenter med masser af kemi olign i.
Knust Elmebark, Knust elmebark er meget almindeligt man bruger det når man BARF- fodre sine hunde, men det er ofte ikke noget alle andre kender til. Jeg har BARF-fodret mine for nogle år siden, og blev dengang introduceret til dette GENIALE produkt. Lad mig sige det var UUNDVÆRLIGT de dage hvor hundene skulle have meget indmad… pfffftttsplat sagde det, hvis ikke jeg kom knust elmebark i deres foder de dage hvor de fik indmad. Det stopper simpelthen en tynd mave, som ved et trylleslag (med mindre det er en infektion, selvfølgelig).. Hvis hunden spiser græs, og har rumlende mave, kan man bruge et lille drys på noget mad.. Det VIRKER..
Et andet produkt jeg bruger er Solanum Probiotics, det regulere simpelthen tarmflora, hvis man har en hund med tendens til nervøs mave.
Sidst et produkt jeg altid har på lager er Pro-kolin, det bruger jeg hvis en af mine hunde har “sure-opstød” eller tynd mave pga. den har ædt fuglelort eller et eller andet “lækkert” giver lige et skud af det direkte i munden, og rumlen stopper.
Elmebark og solanum Probiotics kan købes ved barfforhandlere eller på nettet.
Pro-kolin køber jeg dog ved min dyrlæge. Minder meget om propaste, man køber i feks. maxizoo
Tilskud til diegivende tæver:
Når mine piger får hvalpe, tager det altid eneormt på deres ressourcer, og deres pels bliver virkelig tynd/trist og kedelig. Jeg forsøger med de midler jeg kender til at hjælpe dem gennem diegivningen på bedste måde. Jeg giver feks. altid 1 rå æggeblomme 1x ugentligt, giver biotin 1-2 gange ugentilgt i pulverform, giver flydende kalk under fødslen og kalttablet 1-2 gange ugentligt i diegivningsperioden. Hvis man giver et godt kvalitets hvalpefoder, er det begrænset hvad man giver ved siden af, uanset hvad, vil de altid tabe pels og pelsen mere strid. Men jeg har erfaring for at de kommer sig hurtigere når hvalpene er flyttet, hvis man har givet dem lidt ekstra under diegivningen. Det gælder også olier.
Anibio Biotin med Zink bruger jeg
Diafarm Liquid Calcium bruges efter behov under fødsel og i diegivningen
Begge ting har jeg købt på nettet.